Torsdagens engelske rygter: Arsenal, Rashford og Walker
Hvor ender Rashford? Det er stadig det store spørgsmål – men dagens nys lyder på, at United-angriberens bagland (agent red.) har holdt flere møder med Barcelona, så handlen (og rygtet om), at Rashford er på vej til den catalanske storklub, lever i bedste velgående (Sky Sports).
Arsenal har henvendt sig til den 21-årige Leipzig-angriber, Benjamin Sesko. Siden han kom til klubben for knap to år siden, har Seskos værdi steget med 20 millioner euro (GiveMeSport).
Benvenuto al Milano, Kyle Walker. AC Milan har endelig kunnet lukke en aftale med den 34-årige forsvarsspiller, som snart vil rejse til Norditalien. Det bliver foreløbigt på en låneaftale, men i den er også inkluderet en mulighed for at købe Walker for 5 millioner euro, hvis klubberne kan finde enighed her (Sky Sports Italy).
Alejandro Garnacho vil hellere til London end Italien. Efter buddet fra Napoli blev afvist, skulle Chelsea nemlig være en foretrukken klub for United-spilleren, der ønsker at blive i Premier League (TransferMarkt).
Fra Wolves til Nottingham Forest? Måske kan det blive realiteten for Matheus Cunha, der nævnes på børsen, hvor prisen lyder på 60 millioner pund (Goal).
Everton vil hente engelske Marcus Edwards tilbage til hjemlandet og har allerede meldt klart ud til offentligheden og Sporting, Edwards’ nuværende klub, om, at de er interesseret i en handel (CaughtOffside).
Der rapporteres om en direkte budkrig mellem Aston Villa og Newcastle, der begge er meget interesseret i at få 27-årige Fikayo Tomori fra AC Milan til Premier League (Football Insider).