Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Den største Barça-trøje: Barças nr. 10 på vej til oprustende storklub

Sevilla ser ud til at ville opruste markant og er interesseret i Ansu Fati, Prestianni og Saul.

Sevilla havde en ringe sæson i La Liga og sluttede sidste år på 14. pladsen i den bedste spanske række. 

I Champions League gik det ikke meget bedre, hvor man kom på fjerdepladsen i en pulje med Arsenal, PSV og Lens og end ikke skulle spille Europa League i foråret, hvor man ofte gør det fremragende. 

Det ser ud til, at den andalusiske klub har ambitionerne klar til næste sæson. 

Marca skriver, at Sevilla er interesseret i Barcas nummer 10 Ansu Fati, der i sidste sæson var udlånt til Brighton. 

Fati skal ikke forvente meget spilletid i Blaugrana næste år, og derfor skal han finde en ny klub. 

Det er ikke utænkeligt, at Ansu Fati i første omgang skal udlejes til den sydspanske klub. 

Flere store spillere som Messi, Maradona, Ronaldinho, Rivaldo, Hristo Stoichkov, Gheorghe Hagi og Michael Laudrup har båret Barcas 10'er.

Sydspanierne er også ude efter kantspilleren Gianluca Prestianni, Benficas 18-årige stortalent.

Saúl Ñíguez er også i Sevillas søgelys, Atléticos rutinerede midtbanespiller. 

Saúl er blevet tilbudt en treårig kontrakt og er villig til at gå ned i løn for at tage til Sevilla.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER