Straffet for opførsel
Efter nogen voldsomme scener ved OBs sidste superligakamp i sidste sæson er klubben blevet straffet og må lade stemningstribunen stå tom når klubben på lørdag møder Hvidovre IF.
Den 25. maj 2024 er en dato mange OB-fans ikke ser tilbage på med ret stor glæde. Udover uroligheder blandt klubbens egne fans, var det også dagen hvor den store traditionsklub rykkede ud af landets bedste række.
Kampen blev midlertidigt stoppet og i spilstoppet blev nedrykningen en realitet.
Tom stemningstribune
Som resultat af aktionerne fra den lille gruppe OB-fans må klubben spille kampen på lørdag mod Hvidovre IF uden fans på stemningstribunen.
OB har meldt ud at de fans som har sæsonkort på stemningstribunen kan tage plads på langsidens nummereret pladser.