Tirsdagens engelske rygter: Saka, Semenyo og Trippier
Semenyo er et emne hos flere PL-storklubber
Bournemouths 25-årige ghanesiske angriber Antoine Semenyo tiltrækker sig fortsat interesse fra flere engelske storklubber på trods af, at han forlængede sin kontrakt i sommer. Både Tottenham, Manchester United, Manchester City og Aston Villa har et godt øje til ham. (TBRFootball)
Arsenal vil tilbyde Saka klækkelig løn i ny kontrakt
Arsenal er i dialog med deres 24-årige kantdarling Bukayo Saka omkring en ny kontrakt, der vil gøre ham til en af klubbens højest betalte spillere. (Express)
Newcastle vil forlænge med Trippier
Newcastle vil tilbyde deres garvede 35-årige engelske højreback Kieran Trippier en ny kontrakt, eftersom hans nuværende aftale udløber til sommer. (Chronicle)
Tre PL-klubber kæmper om brasiliansk angrebstalent
Tottenham, Chelsea og Brighton er alle interesserede i det 19-årige brasilianske angrebstalent Rayan, der spiller for Vasco da Gama. (Sport Witness)
Brighton-kant er på blokken hos Championship-klubber
Championship-klubberne Preston, Derby og Hull er interesserede i at hente Brightons 19-årige engelske kantspiller Tom Watson ind på en lejeaftale i januar. (Lancashire Post)