Tirsdagens engelske rygter: Manchester United, Liverpool og Chelsea
Marcus Rashford er ønsket i AC Milan. Den italienske storklub er interesserede i at leje den 27-årige engelske angriber, men hvis en handel skal blive en realitet, kræver det, at Manchester United dækker størstedelen af hans løn. (Guardian)
Derudover er en anden Manchester United-angriber, 23-årige Joshua Zirkzee, eftertragtet af Juventus som ønsker at leje ham. Den uforløste hollænder har dog ikke interesse i at forlade Old Trafford. (Sky Sports)
United skulle desuden også være blevet tilbudt en byttehandel med Juventus, som ville sende deres 24-årige serbiske angrebsprofil Dusan Vlahovic til United i bytte for Zirkzee. (Teamtalk)
Den 24-årige uforløste Manchester United-kantspiller Antony kan også være på vej videre. Real Betis er en iblandt flere klubber, som skulle have interesse i at leje ham resten af sæsonen. (Independent)
Den græske storklub Olympiakos kædes derudover også sammen med den 24-årige brasilianer Antony. (Sun)
West Hams 31-årige tyske angriber Niclas Fullkrüg er også et januar-emne i Juventus, som ønsker at leje den rutinerede angriber. (Calciomercato)
Den 25-årige brasilianske angriber Matheus Cunha overvejer stadig sine muligheder, før han beslutter sig for om han vil forlænge med Wolves. (Sky Sports)
Det er til debat i Chelsea, om de skal tilbagekalde deres 25-årige engelske forsvarsspiller Trevoh Chalobah fra lejeopholdet i Crystal Palace, eller om de skal købe en ny forsvarsspiller i januar-vinduet. (Teamtalk)
Liverpool har planer om at gå efter Feyenoords 22-årige algeriske kantspiller Anis Hadj Moussa. (Football Insider)
Crystal Palace har interesse i Sunderlands 19-årige engelske midtbanespiller Jobe Bellingham, som har en værdi på cirka 180 millioner kroner. (Talksport)
Liverpool har ingen intentioner om at udleje deres 27-årige kantreserve Federico Chiesa, selvom italieneren ellers har været linket til Napoli. (365scores via Liverpool Echo)