Tidligere landsholdsstjerne: Leverkusen har lavet en god ansættelse
Thomas Delaney er overbevist om, at Bayer Leverkusen har hyret den rette til posten som cheftræner i den tyske klub.
I torsdags bragede FC København og Kasper Hjulmands Bayer Leverkusen sammen i Parken i en tæt kamp, der endte uden vinder.
Efter kampen sagde den tidligere landsholdsspiller Thomas Delaney til FCK-podcasten Copenhagen Sundays, at han ser Leverkusens nye cheftræner som den rette mand til posten.
- Jeg ved, hvad han kan bringe. Det er en god ansættelse, de har lavet. Jeg synes ikke, jeg skal måle Hjulmand på første eller anden uge, han er her, men der er helt sikkert mere i vente.
Leverkusen spiller søndag lokalopgør, hvor man skal op mod Borussia Mönchengladbach hjemme på BayArena.