Jesper Lindstrøm var for alvor en darling blandt Brøndbys fans, da han spillede for den danske klub, men efter han havde været med til at vinde det danske mesterskab, blev han solgt til Eintracht Frankfurt for omkring 50 mio. kroner i sommeren 2021.
To år senere tjente den tyske klub rigtig gode penge på ham, da de sidste sommer solgte ham til den italienske storklub Napoli for omkring 225 mio. kroner.
Den 24-årige Lindstrøm har dog ikke haft den samme succes i Napoli, hvor han har haft svært ved at komme ind på holdet for alvor, og derfor er der lagt op til, at han skal videre igen allerede denne sommer.
Fabrizio Romano skriver på det sociale medie X, at Everton er meget interesseret i danskeren, og at de arbejder på en lejeaftale med en købsoption, og at der lige nu er forhandlinger mellem klubberne.