Nicolai Vallys fik en vanskelig start på tilværelsen i FC Tokyo, men den tidligere Brøndby-profil kan til gengæld mærke opbakningen fra sin nye klubs fans.
Kort efter skiftet fra Vestegnen pådrog Vallys sig en alvorlig skade på det forreste korsbånd i venstre knæ.
Danskeren er nu tilbage i Danmark, hvor han bliver undersøgt og behandlet.
Og i Japan har FC Tokyos fans sendt ham en klar besked.
På tribunen blev der fremvist et stort banner med teksten:
“Du kommer stærkt tilbage, Nico!”
Beskeden var skrevet på dansk.
Det er en markant gestus til den tidligere Brøndby-stjerne, som kun nåede at få sin uofficielle debut for FC Tokyo i træningskampen mod Borussia Dortmund, inden skaden ramte.
Nu venter et længere skadesforløb, men støtten fra Tokyo er altså allerede tydelig.
Videoen med banneret kan ses her.






























