Lyngby har været en af sæsonens glædelige overraskelser, og lørdag gæster de ligaens nummer to fra FC Midtjylland i en kamp, der kun kan bliver spillemæssigt underholdende.
– Det bliver en svær kamp mod et Lyngby-mandskab, der er godt kørende. Men alt andet end lige, så er det på vores hjemmebane, og vi har fået en god sæsonstart. Så jeg håber, at vi kan dominere kampen og tage de tre point. Lyngby vil gerne spille bolden langs jorden, så vil skal op og have sat dem under hårdt pres. Og så skal vi bare være effektive foran kassen, fortæller Mikkel Thygesen til klubbens hjemmeside.
– Jeg håber og tror på en 2-0 sejr. Vi fik ikke holdt nullet sidste gang, men vi plejer at være stærke i defensiven. Lyngby står godt til os, hvis vi kan få lukket ned for deres gode pasningsspil.
Lyngby har overrasket alt og alle i denne sæson, og oprykkerne indtager pt. femte pladsen med 14 point for 10 kampe.






























