Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Thomas Frank stadig favorit: Populært Spurs-emne afviser rygter

Den tidligere Tottenham-manager Mauricio Pochettino afviser nu klart, at han skulle være på vej tilbage til klubben, efter Ange Postecoglou fredag blev fyret.

Pochettino stod i spidsen for Spurs fra 2014 til 2019, hvor han blandt andet førte klubben til Champions League-finalen i 2019, som blev tabt til Liverpool. Nu er argentineren landstræner for USA, hvor han har været siden oktober 2024.

Efter lørdagens 2-1-nederlag i en venskabskamp mod Tyrkiet gjorde han det klart, at et comeback til Tottenham ikke er aktuelt.

“Det er ikke realistisk i dag,” sagde Pochettino ifølge Sky Sports og fortsatte:

“Se hvor jeg er. Se hvor vi er. Svaret er meget klart. Siden jeg forlod Tottenham i 2019, har mit navn altid været på rygternes liste. Jeg har set rygterne – vi er 100 trænere på listen. Det behøver I ikke bekymre jer om.”

Pochettino slog dog fast, at han ikke lukker døren permanent.

“Hvis noget sker i fremtiden, vil I selvfølgelig få det at se. Men lige nu er jeg meget glad, hvor jeg er, og vi kan ikke tale om den slags ting,” sagde argentineren.

I stedet peger meget på, at Brentford-manager Thomas Frank er favorit til jobbet. Brentford er ifølge Sky Sports villige til at lytte til tilbud fra Tottenham, og Thomas Frank skulle være interesseret i at gå i dialog med Spurs, hvis klubben får lov til at forhandle med ham.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart