Cristiano Ronaldo er tæt på at forlænge sin kontrakt med saudiarabiske Al Nassr.
Transferjournalisten Ben Jacobs skriver på X, at CR7 ikke udelukker at forlænge med Riyadh-mandskabet, så han bliver i Saudi Pro League indtil sommeren 2026.
Portugiserens nuværende kontrakt udløber i sommeren 2025, hvor han bliver 40 år.
Interesserede parter i Saudi Arabien vil holde på Cristiano så længe som muligt i ørkenstaten.
Det skyldes blandt andet, at Saudi Pro Leagues TV-aftale fornyes i 2025.
Her bliver det vigtigt at have Ronaldo med.
Ronaldo har lavet 56 mål og 14 assists i 60 kampe for Al Nassr, siden portugiseren kom til klubben i januar 2023.






























