Tæt på vild rekord: Schmeichel kunne nøjes med 1 redning
Kasper Schmeichel fortsætter de flotte præstationer i målet og er på rekordkurs hos Celtic.
I søndagens sikre 3-0-sejr over St. Mirren havde 38-årige Schmeichel en rolig dag på kontoret. Blot en enkelt redning blev han noteret for kort før tid.
Dermed kom det 16. clean sheet i hus. Rekorden i den skotske liga er på 20 og deles af Craig Gordon (2014/15) og Fraser Foster (2013/14).
Kun syv mål er der gået ind hos Celtic, som omvendt har scoret 55 gange. Schmeichels redningsprocent er på imponerende 85,7.