Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Talentkrise får udenlandske øjne rettet mod dansk klub

Skotsk fodbold kæmper med udviklingen af unge talenter. Nu fremhæver BBC FC Nordsjælland som et forbillede, og den danske klubs sportsdirektør afslører, hvad der ligger bag succesen.

FC Nordsjællands talentarbejde har vakt opsigt i Skotland.

I en større artikel undersøger BBC Sport Scotland, hvad skotske klubber kan lære af Farum-klubben, der gennem flere år har været blandt Europas førende inden for talentudvikling.

Og tallene taler deres tydelige sprog.

Ifølge en UEFA-rapport stod teenagere i sidste sæson for hele 39 procent af FC Nordsjællands spilleminutter – den højeste andel i Europa.

I den skotske Premiership var tallet blot fire procent.

Samtidig har FCN ifølge BBC skabt et overskud på mere end 170 millioner pund, omkring 1,5 milliarder kroner, på spillersalg fra 2015 til 2024.

FCN-boss afslører hemmeligheden

Sportsdirektør Alexander Riget forklarer, at klubbens satsning på unge spillere er helt bevidst.

– Vores bedste spillere er normalt vores unge spillere på 18, 19 og 20 år, fordi de starter her og derefter bliver solgt, siger han til BBC.

Men succesen kommer ikke fra den ene dag til den anden.

– Problemet er ofte, at man først får resultatet efter syv, otte eller ti år. Derfor er tålmodighed og opbakning fra ejerne afgørende.

BBC peger desuden på FC Nordsjællands samarbejde med Right to Dream-akademierne i Afrika som en vigtig del af succesen.

Bedst i hele verden: Superliga-klub knuser giganterne i ny global undersøgelse
FC Nordsjællands talentarbejde vækker ikke kun opsigt i Skotland. En international undersøgelse placerer Farum-klubben foran samtlige klubber i verden på et bemærkelsesværdigt område. Selv europæiske storklubber som PSG, Barcelona og RB Leipzig er langt efter danskerne.

Europa måber over dansk klub: Det her er fuldstændig vanvittigt!
FC Nordsjællands talentfabrik har også fået schweiziske medier til at spærre øjnene op. Sky Sport har undersøgt klubbens imponerende forretningsmodel, og særligt forholdet mellem investeringer og transfersalg vækker opsigt. Tallene afslører en bemærkelsesværdig økonomisk succes.

Premier League-oprykker smadrer Superliga-rekorden
FC Nordsjællands talentmodel har skabt nogle af dansk fodbolds største transfersalg. I sommer tog Caleb Yirenkyi endnu et skridt mod en historisk handel, da Fabrizio Romano afslørede en opsigtsvækkende udvikling. Prisen var i en klasse for sig.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder