Tabte til CL-kongerne - MEN Barca satte denne vilde rekord mod PSG
Der var ikke meget at smile over efter nederlaget til PSG onsdag aften, men Flick og co. kan alligevel bryste sig over en rekord.
Onsdagens store Champions League-opgør mellem FC Barcelona og Paris Saint-Germain endte i et 2-1-nederlag til Flick og co., hvor den tidligere Blaugrana-træner, Luis Enrique løb med de tre point. Selvom nederlaget var en realitet, kan FC Barcelona nu smile over at have sat sig på en ganske vild rekord.
For Blaugrana-mandskabet skrev historie i opgøret, hvor Ferran Torres' mål til 1-0 markerede, at Flick-mandskabet havde scoret i 45 kampe i træk. Det er en historisk bedrift, idet det er den længste scoringsrække i klubbens historie.
Rekorden slår ifølge statistik-mediet, OptaJose, dermed den tidligere rekord, der blev sat mellem 1942 og 1944 i FC Barcelona-regi.