Der var noget næsten symbolsk over det, da Eric Garcia igen stod i startopstillingen mod Eintracht Frankfurt, mens Frenkie de Jong blev siddende. En Champions League-aften på Camp Nou, en kamp uden den store glans, men med et tydeligt signal fra Hansi Flick: balancen på Barcelonas midtbane kan i øjeblikket findes uden den hollandske dirigent.
Eric García stod der i stedet. Ikke som en midlertidig løsning, men som en spiller, der har forvandlet sig fra rotationsspiller til nøglefigur. Den 24-årige bevægede sig i en dobbelt pivot ved siden af Pedri, og alt ved hans spil pegede i samme retning – sikkerhed, omtanke og en ro, der smittede af på holdet. Da Frenkie kom på banen efter pausen, var det ikke på bekostning af Eric. Det fortæller sin egen historie.
For Eric leverer, uanset hvor han bliver placeret. Midterforsvar, defensiv midtbane, hybridroller – han finder måder at sætte aftryk på. Først gennem disciplinen, siden gennem lederskabet, der langsomt men sikkert begynder at bære hans navn. Flick virker opsat på at give ham plads, og holdet reagerer positivt.
Det betyder dog ikke, at døren lukker for Frenkie de Jong. Hollænderen er stadig en uomgængelig del af Barcelonas identitet, og Flick ved, hvor vigtig han er for rytme og struktur. Snarere handler det om forsigtighed. Efter sygdomsperioder er der brug for et blidere forløb tilbage mod toppen, og i mellemtiden har Eric grebet chancen med begge hænder.
Derfor er det ikke en magtovertagelse, men et øjebliksbillede. Et udtryk for et hold, der prøver at fungere i en periode, hvor de små beslutninger vejer tungt. Når weekenden bringer Osasuna til kamp, kan Frenkie igen stå klar. Men indtil da er det Eric, der bærer frakken som førstevalg.
