Suveræn præstation af comeback-keeper
Wojciech Szczęsny hyldes for sin heroiske præstation, da Barcelona tog fra Lissabon med 1-0 trods et rødt kort efter 22 minutter.
Hvis man skal vinde med 10 mand det meste af kampen, kræver det en god keeper.
Og det var i den grad, hvad Barca havde i første runde af 1/8-delsfinalerne mod Benfica.
Wojciech Szczęsny tog sig af alle Benficas 8 skud indenfor rammen. Portugiserne blev endda noteret for 26 målforsøg mod Barcelonas 10.
En anden del af fortællingen er, at Benfica kun lige akkurat vandt på boldbesiddelse trods Cubarsis udvisning midt i 1. halvleg. 52% mod Barcelonas 48%.
Det siger noget om, hvor indgroet den boldbesiddende stil er, når man kan være så meget på bolden trods undertal.
Raphinha scorede (naturligvis) - og Szczęsny tog sig af alt i den anden ende.
Barca er vist godt på vej mod kvartfinalerne.