Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Superligaklubber sjofler overenskomst

10 ud af 12 Superligaklubber mangler at udbetale bonusser og feriepenge for millioner af kroner.

Det er kommet frem, at flere af Superligaspillerne har flere millioner kroner til gode hos deres klubber, der mangler at udbetale feriepenge og bonusaftaler.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at 10 ud af 12 Superligaklubber ikke overholder reglerne om feriepenge ifølge overenskomsten fra oktober 2004. Efter spillerstrejken i 2004, fik Spillerforeningen forhandlet sig frem til, at klubberne i den nye overenskomst skal betal 12,5 procent i feriepenge af sign-on-fee og alle bonusordninger.

Men avisen kan nu afsløre, at flere af de danske klubber ikke lever op til den del af aftalen i overenskomsten. Kun FC København og OB har styr på reglerne.

Værst står det dog til for AaB, hvor der er tale om et betragtelig beløb. Med tanke på AaBs nuværende økonomi, hvor de har svært ved at hente nye spillere, er det bekymrende, at de udover over klubbens skrantende økonomi også skylder op i mod 20 millioner kroner til spillere, der ikke er i klubben mere.

Det store beløb hænger sammen med, at der ikke er blevet udbetalt feriepenge på sign-on-fees hos spillere som Rade Prica, Caca, Andreas Johansson, Kasper Bøgelund, Anders Due, Michael Beauchamp og Kjetil Wæhler. Udover dét, har hovedparten af spillerne aldrig set skyggen af de 12,5 procent i feriepenge fra de bonusser, de har fået oven på mesterskabet og Champions League-eventyret forrige år.

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, bekræfter Ekstra Bladets oplysninger.

– Det ser ud, som om der er opstået systematiske fejl i flere klubber. Vi har derfor taget kontakt til Divisionsforeningen, så vi kan få tingene afklaret, siger Mads Øland og fortsætter:

– Vi er indstillet på at afklare tingene på et mæglingsmøde og forventer klubberne fremadrettet indretter sig efter overenskomsten samt indbetaler, hvad der skyldes. Men der kan naturligvis være enkelte problemstillinger, som vi ikke kan blive enige med Divisionsforeningen om, siger Øland.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder