Supercomputeren har talt: Så store er Liverpools chancer for at vinde PL-titlen
Liverpool brager i øjeblikket derudad i Premier League, og fører ligaen med ni point ned til Arsenal og Chelsea, efter at have hentet 34 point i sæsonens første 13 kampe.
Søndag aften tog Liverpool et stort skridt mod Premier League-titlen, da det engelske mandskab slog titelrivalerne fra Manchester City med 2-0 på hjemmebane.
Manchester City har vundet Premier League-titlen de seneste fire sæsoner i streg, men stoler man på Optas’ supercomputer, så vinder Manchester-klubben ikke trofæet i år.
Supercomputeren har nemlig forudsagt, hvilken klub, der ender med at blive engelske mestre i denne sæson, og her er resultatet, at Liverpool vinder Premier League i 83,7 procent af tilfældene.
Herefter følger Arsenal, som ud fra supercomputerens forudsigelser vinder Premier League i 11,2 procent af tilfældene, og dernæst Manchester City, der bliver engelske mestre i 4,3 procent af tilfældene.
Det ville være en stor historie, hvis Arne Slot formår at vinde Premier League i sin første sæson som Liverpool-cheftræner.
Der er dog ingen tvivl om, at Liverpools flotte sæsonstart har fået klubbens tilhængere til at drømme om en Premier League-titel – den første siden 2019/2020-sæsonen.