Straffesparkskrise i Real Madrid
Episoden er ikke isoleret. Faktisk er det femte gang i denne sæson, at Real Madrid misser fra pletten. Fire af dem er blevet brændt af enten Vinicius eller Mbappé, mens Jude Bellingham har stået for det femte.
Vinicius havde ellers en perfekt straffesparksstatistik med syv mål på syv forsøg i officielle kampe, men nu er han gået glip af sine to seneste forsøg – først i Champions League-opgøret mod Atlético Madrid, og nu mod Valencia.
Cheftræner Carlo Ancelotti sagde tidligere på sæsonen om brasilianeren:
“Han er vores første sparketager.,”
Men med de seneste afbrændere rejser debatten sig på ny. For selvom Mbappé har været udset som naturlig arvtager til rollen som første straffesparksskytte – efter sine tre mål fra pletten i VM-finalen 2022 og status som specialist i PSG – så har også han brændt to vigtige straffespark i denne sæson.
Statistikken taler sit tydelige sprog: 15 straffespark har Real Madrid fået i denne sæson. Fem er blevet misset. Et brændt forsøg for hver tredje spark er langt fra tilfredsstillende for en klub med Real Madrids ambitioner.
Sidste sæson scorede holdet på seks af ti forsøg. Dengang var Vinicius sikkerheden selv med fire mål, mens Joselu, Modric og Rodrygo alle brændte.
Trods problemerne i ordinær spilletid har Real Madrid dog formået at vinde begge de straffesparkskonkurrencer, de har deltaget i – mod både Manchester City og Atlético Madrid.
Spørgsmålet er nu, om tiden er kommet til at ændre rækkefølgen. Skal Vinicius stadig tage sparkene, eller er det tid til, at Ancelotti overlader ansvaret til Mbappé – eller måske en helt tredje?