Forhandlingerne mellem Brøndby IF og belgiske Genk om Benjamin Tahirovic har taget en ny drejning.
Tidligere torsdag kunne TV 2 Sport fortælle, at Brøndby havde modtaget et bud fra en belgisk topklub, mens Tipsbladet efterfølgende afslørede, at Genk arbejdede på en lejeaftale med købsoption.
Nu løfter den belgiske transferjournalist Sacha Tavolieri sløret for de økonomiske detaljer.
Ifølge Tavolieri var planen oprindeligt en permanent transfer, men efter ønske fra Genk er aftalens struktur blevet ændret i de seneste timer.
Den belgiske klub arbejder nu på en betalt lejeaftale til omkring 300.000 euro, som samtidig skal indeholde en købsoption på cirka 3,5 millioner euro.
Hvis aftalen bliver gennemført, vil Tahirovic altså først spille den kommende sæson på leje, inden Genk får mulighed for at gøre skiftet permanent næste sommer.
Brøndby og Genk forhandler fortsat om de sidste detaljer, men meget tyder på, at den bosniske landsholdsspiller er tættere på et skifte end nogensinde før.
Nyt Brøndby-bud afslører transferplan: Tyder på snarligt storsalg
Brøndby har allerede en bred midtbane, men alligevel er et konkret bud sendt afsted efter endnu en spiller. Timingen er opsigtsvækkende og kan være et klart signal om, at klubben forbereder en afgang.
Brøndby spiller ‘hemmelig’ træningskamp: Udsalget går i gang
Flere spillere befinder sig langt fra spilletid på Vestegnen, og Brøndby tog et usædvanligt greb i brug for at give dem mulighed for at vise sig frem. Tahirovic var blandt navnene i den store oprydning.
Penge til Lindstrøm? Brøndby kan spare en formue
Et Tahirovic-exit handler ikke kun om en mulig transfersum. Brøndby har flere løntunge profiler uden centrale roller, og lykkes oprydningen, kan det ændre klubbens økonomiske muligheder markant.






























