Storklubbers interesse for Lamine Yamal gør Barcelona nervøse - her er deres plan
Barcelona-ledelsen frygter, at andre storklubber vil forsøge at lokke Lamine Yamal væk fra den catalanske storklub, og derfor vil de tilbyde den dygtige kantspiller en ny, kæmpe kontrakt for at holde på ham.
Det skriver den spanske avis Sport.
Der er ingen tvivl om, at Barcelona har et af verdens største talenter løbende, og spørgsmålet er vel egentlig, om Yamal allerede er så stor en stjerne, at han ikke skal betragtes som et talent længere, selvom han kun er 17 år.
Det er derfor heller ikke så overraskende, at Barcelona meget gerne vil holde fast i Yamal og binde ham til klubben de næste mange år.
Ifølge Sport vil de gøre det ved at tilbyde Yamal en kontrakt, der vil gøre ham til en af de bedst betalte spillere i truppen, når han fylder 18 år til næste sommer.
Lamine Yamals nuværende kontrakt med Barcelona udløber i sommeren 2026.