Liverpool har kastet blikket på Kaishu Sano, som er blevet et varmt navn på sommerens transfermarked, det skriver BuliNews.
Den 25-årige midtbanespiller der til daglig repræsenterer Mainz, har ifølge mediet vakt stor interesse hos Liverpool, som ønsker at styrke den centrale midtbane inden den kommende sæson.
Liverpool er dog langt fra den eneste bejler. Også Arsenal, Manchester United og Borussia Dortmund følger udviklingen tæt, og holder øje med den japanske landsholdsspiller.
Sano har for alvor gjort opmærksom på sig selv med stabile præstationer i Bundesligaen, og ved VM kom han også på måltavlen for Japan i nederlaget til Brasilien.
Mainz står dog stærkt i en eventuel forhandling. Midtbanespilleren har kontrakt frem til 2028, og den tyske klub forventes at kræve mellem 50 og 60 millioner euro for at lade ham skifte denne sommer.
Den høje pris kan gøre en handel kompliceret, men interessen fra flere europæiske storklubber kan samtidig udløse et intenst kapløb om den japanske profil.






























