LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Champions League
Stadio San Paolo
FT
2 - 1
(1 - 0)
Napoli
Sporting CP
R. Højlund (36), R. Højlund (79)
L. Suárez (62)
Patrick Andersen

Store ord til Højlund: Sammenlignes med Haaland!

Rasmus Højlund fandt målnæsen frem, da Napoli onsdag slog Sporting CP 2-1 i Champions League. Den danske angriber scorede begge mål – og begge gange med Kevin De Bruyne som assistmager.

Allerede i første halvleg lagde belgierens præcise stikning grunden til Højlunds åbner, inden Sporting fik udlignet på straffespark. Kort efter pausen var kombinationen tilbage, da De Bruyne slog et indlæg, som Højlund headede i mål til slutresultatet.

"Kevin er en legende. For mig handler det bare om at finde plads, når han har bolden. Jeg er utrolig taknemmelig for at spille sammen med en spiller som ham," sagde Højlund efter kampen ifølge ESPN.

De Bruyne trak selv paralleller til sine mange målgivende afleveringer til Erling Haaland i Manchester City. 

"De minder om hinanden. Erling angriber måske lidt mere bagrummet, mens Rasmus også kan lide at møde bolden," forklarede han.

For Højlund var det endnu et skridt i den rigtige retning. Efter to svære sæsoner i Manchester United har han nu scoret tre gange i fem Napoli-kampe, og i Champions League står han noteret for syv mål i otte kampe i karrieren.

For De Bruyne betød aftenens præstation, at han nu har leveret 27 assists i Champions League og dermed overhaler Zinedine Zidane og Andrés Iniesta på listen over midtbanespillere. Han ligger nu nummer fem – kun overgået af Ryan Giggs, Ángel Di María, David Beckham og Xavi.

Kampen var også et stærkt svar på weekendens mindre drama, hvor belgieren udtrykte frustration, da han blev skiftet ud i nederlaget til Milan. Træner Antonio Conte slog fast, at alt var afklaret, og på banen mod Sporting var De Bruyne tydeligt koncentreret og i kontrol.

Da han blev taget ud to minutter efter Højlunds anden scoring, var der ingen kontroverser – kun stående ovationer fra hjemmepublikummet på Stadio Diego Armando Maradona.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder