LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Ehmsen

Stor Rasmus Højlund-hæder: Manchester United skal bygges rundt om ham

Det er meget flotte ord, den danske landsholdsangriber får med på vejen.

Ruben Amorim skal bygge sit Manchester United-hold ud fra følgende fire spillere: Harry Maguire som anfører, Kobbie Mainoo på midtbanen og Amad Diallo og Rasmus Højlund som offensiv firepower. 

Sådan lyder det fra den tidligere Manchester United-spiller Teddy Sheringham. 

Manchester United er stadig langt fra fordums styrke, men man skal starte et sted for at komme tilbage til det topniveau, klubben indeholder. 

Ifølge Teddy Sheringham skal det ske ved at Ruben Amorim finder en stamme af spillere, som han bygger sit hold op efter, og den tidligere engelske angriber mener, at Rasmus Højlund skal være en af de spillere: 

- Jeg kan godt lige Højlund. Han har haft småskavanker alt for længe, men han scorer stadig mål. Jeg tror, han har noget i sig. Han er stadig meget ung, og han kan være manden, der skal lede linjen for Manchester United. 

Næste gang Rasmus Højlund får mulighed for at vise sit værd er søndag klokken 15, når Manchester United får besøg af Bournemouth på Old Trafford.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder