Live – Mest populære fodboldnyheder

Daniel Ehmsen

Stor italiensk handel: Juventus henter profil hos konkurrenterne

Den gamle dame forsøger at komme tilbage på tronen i italiensk fodbold.

Juventus forstærker holdets defensiv med den 24-årige franskmand Pierre Kalulu fra AC Milan. Det skriver den store italienske avis La Gazzetta dello Sport. Juventus har ikke formået at vinde Serie A i de sidste fire sæsoner, efter de ellers havde vundet det italienske mesterskab ni år i træk. Den negative stime ønsker de at bryde i Juventus, og derfor er de på udkig efter forstærkninger, og så skader det ikke, hvis det samtidig svækker en konkurrent. Det er lige præcis sådan en handel, som ifølge La Gazzetta dello Sport er ved at falde på plads. Juventus er nemlig tæt på at have sikret sig Pierre Kalulu fra AC Milan, så den franske forsvarsspiller kan øge konkurrencen i midterforsvaret. Pierre Kalulu kom til AC Milan i sommeren 2020. I sidste sæson blev det ikke til meget spilletid, da han fik størstedelen af sæsonen ødelagt af skader.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart