Stor interesse i utilfreds Manchester City-spiller
James McAtee er ikke tilfreds med Pep Guardiolas valg om at give den 22-årige midtbanespiller meget begrænset spilletid. Det har fået flere klubber både i England og europæisk set til at rette blikket mod McAtee.
Ifølge Daily Mail er der en masse klubber, der allerede har henvendt sig til Manchester City for at høre om James McAtees situation i klubben, og omkring muligheden for en eventuel transfer.
Daily Mail uddyber ved at skrive, at på nuværende tidspunkt er interessen fra de forsvarende tyske mestre, Bayer Leverkusen, den mest reelle.
James McAtee kom ind og fik 25 minutter i Manchester Citys seneste Premier League kamp, men forinden havde han blot fået to overtidsindhop i Premier League, hvor han i begge tilfælde kom på banen efter det 90. minut.
James McAtee har kontrakt med Manchester City indtil sommeren 2026.