Ny stor handel på vej? Manchester City vil købe fransk landsholdsstjerne
Pep Guardiola og co. skal igen være aktive på transfermarkedet.
Manchester City har set sig varme på 27-årige Theo Hernandez fra AC Milan.
Sådan lyder det fra mediet Teamtalk.
Pep Guardiola og Manchester City var vinterens helt store aktør på transfermarkedet, hvor pengene ikke blev holdt tilbage.
På trods af det kommer Manchester City ikke til at gå en stille sommer i møde. Der er nemlig flere steder, hvor Guardiola ønsker at truppen forbedres, og det inkluderer venstre back, hvor Theo Hernandez står øverst på ønskelisten.
Den 27-årige franskmand kan ikke blive enige med AC Milan om en kontraktforlængelse, og derfor trækker det op til et salg til sommer.
Theo Hernandez’ aftale med AC Milan udløber efter næste sæson.