LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Kasper Clausen

Stjerneskud kan være ude i længere tid

Manchester City må måske undvære deres norske stjerneskud i lang tid, da han har brækket en knogle i benet.

21-årige Oscar Bobb fik sit helt store gennembrud i den forgangne sæson, da den norske højrekant fik 14 kampe i den engelske Premier League for hans klub Manchester City.

I weekenden var han i aktion igen, da han var med til at vinde Community Shield for City efter en sejr over rivalerne fra Manchester United. Her var norske Bobb afgørende, da han leverede et oplæg til Bernando Silvas 1-1 scoring sent i opgøret. 

Nu må de engelske mestre dog måske undvære nordmanden i lang tid, det melder journalisten Fabrizio Romano, der citerer Jack Gaughan, som dækker City for The Daily Mail. 

Ifølge Gaughan har Bobb brækket en knogle i benet, og at der med stor sandsynlighed venter en lang pause for den 21-årige nordmand, som nok er ude i flere måneder. 

Oscar Bobb kom til Manchester City fra norske Vålerenga i 2019. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder