LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Stjerne kan forlade Real Madrid til sommer - Han vil blive!

Hvis det står til den rutinerede stjerne selv, så fortsætter han hos Real Madrid i næste sæson.

Den kroatiske stjerne Luka Modric har i mange sæsoner været en stor profil hos Real Madrid, siden han kom til klubben fra Tottenham tilbage i 2012.

Den rutinerede midtbanespiller nærmer sig stille og roligt sin kamp nummer 600 for Real Madrid, men det er dog ikke sikkert, han har ret lang tid tilbage i den spanske storklub.

Efter denne sæson udløber Modrics kontrakt nemlig med Real Madrid, og han kan derfor forlade dem på en fri transfer til sommer, hvis parterne ikke ender med at forlænge samarbejdet.

Modric er blevet 39 år,  men han er slet ikke færdig på toppen, og har tidligere udtalt, at han også gerne vil spille for Kroatien ved VM i sommeren 2026.

Nu skriver Fabrizio Romano på det sociale medie X, at hvis det står til Modric, så vil han spille for Real Madrid indtil da. Det vil kræve, at han i hvert fald forlænger sin kontrakt med et enkelt år, og det skulle også være hans prioritet lige nu.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder