EM
Status: Blandede bolcher fra Danmarks EM-modstandere
Sådan sluttede EM's Gruppe C af i testkampene.
Danmark vandt som bekendt begge deres testkampe frem mod EM.
2-1 over Sverige og 3-1 over Norge har skabt pæn optimisme i det danske land.
Lad os kigge på de afsluttende kampe for Danmarks gruppemodstandere ved EM:
- Slovenien vandt først med 2-1 over Armenien og tog så til EM på bagkant af lettere skuffende 1-1 mod Bulgarien.
- Serbien tabte indledningsvis med 1-2 til Østrig, hvorpå man rejste sig mod Sverige på Udebane. Her vandt man med hele 3-0 over Jon Dahl Tomassons tropper.
- England vandt planvist med 3-0 over Bosnien. Herefter tabte man katastrofalt med 0-1 til Island på Wembley. Av, av.
Man kan således sammenfatte, at pilen peger op for Serbien - lige ud for Slovenien - og nedad for England.
Men testkampe er testkampe - EM er noget helt andet.
Danmark lægger ud mod Slovenien søndag. d. 16. juni kl. 18:00.