LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Stærk tvekamp i vente: Arsenal og Liverpool jagter midtbaneprofil

Arsenal og Liverpool vil have fingrene i Borussia Mönchengladbach-profilen Manu Koné, skriver transferjournalisten Jonathan Johnson.

Liverpool og Arsenal er ude efter Borussia Mönchengladbachs midtbanespiller Manu Koné, der har været en af den tyske klubs bærende spillere i denne sæson. 

Transferjournalisten Jonathan Johnson skriver, at den tyske klub har tænkt sig at sælge ud til sommer. 

Liverpool overvejede angiveligt at hente den 22-årige franske midtbanedynamo sidste år, men valgte at gå efter andre spillere til midtbanen. 

Det er stadig tidligt for Arsenal at lægge et bud på et muligt nyindkøb, men London-klubben holder øje med Koné. 

Flere andre PL-klubber overvejer at hente franskmanden, men det er især The Gunners og The Reds, der vil have fingrene i Koné. 

Meningen med et salg af Koné fra Gladbachs side er at tjene på franskmanden og skabe et nyt hold, der skal udvikle sig på den lange bane, så man om nogle år igen er med i Champions League. 

Lige p.t. er traditionsklubben et midterhold, og det er ikke godt nok, men målet er at generobre europæiske pladser inden for et par sæsoner. 

Gladbachs præstationer har været ringe de sidste par sæsoner, og det betyder, at Koné formentlig kan hentes billigere til sommer end vanligt. 

Ifølge Transfermarkt koster Koné 185 millioner kroner. 

Franskmandens Gladbach-kontrakt udløber i sommeren 2026.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder