Spurs tæt på at miste forsvarsspiller: AC Milan napper ham
AC Milan er meget tæt på at lande en aftale med Emerson Royal, hvis Tottenham går med til den lidt lave pris.
Sommerens transfervindue er fortsat godt i gang, og der er masser af aktivitet rundt omkring i de store klubber. Nu kan der så være interessant nyt fra det engelske og det italienske.
AC Milan håber nemlig på, at man får held til at lokke Emerson Royal til klubben fra Tottenham. Forhandlingerne går angiveligt rigtig godt, og man håber på at lande aftalen engang i næste uge.
Det skriver La Gazzetta dello Sport.
AC Milan havde onsdag nye forhandlinger med Tottenham, og det ser lovende ud. Eneste udfordring kan blive prisen, for italienerne nægter at gå over 15 millioner euro, der ifølge Spurs er lige til den lave side.