Sporene skræmmer: De kan lægge afstand i toppen, hvis de undgår bananskræl
FC Barcelona spiller i aften den udsatte kamp mod Osasuna.
På kampens oprindelige dato, var Barcelonas holdlæge gået bort kort forinden. Derfor valgte man at udsætte kampen af hensyn til alle i og omkring FC Barcelona.
Det føltes helt forkert at spille fodbold så tæt på noget så tragisk som et dødsfald.
Vindes kampen over Osasuna, går Barcelona 3 point fri af Real Madrid i toppen af La Liga.
Sporene skræmmer dog en smule. For sidste gang, FC Barcelona spillede en udsat kamp, tabte man ganske chokerende til Granada hjemme på Camp Nou.
Nederlaget til det mindre hold betød, at FC Barcelona gik glip af at sætte sig på førstepladsen i tabellen.
Der ligger helt klart en bananskræl og lurer i aften. Det er op til spillerne at liste let og elegant uden om den.
FC Barcelona er trods stjernefravær store favoritter til at vinde kampen.
Derefter venter et opgør mod Girona søndag kl. 16:15 - ligeledes på hjemmebane.