Søndagens internationale rygter: City klar med næsten 1 milliard for spiller og jagter Yamal
Wirtz på ønskelisten i Manchester City
Manchester City har udpeget Bayer Leverkusens og Tysklands offensive midtbanespiller Florian Wirtz, 21 år, som den ideelle erstatning for den 33-årige belgiske midtbanestjerne Kevin de Bruyne. (Kilde: Fabrizio Romano)
Kæmpe bud på Wirtz
Manchester City er villige til at betale 100 millioner britiske pund som svarer cirka til 870 millioner danske kroner, for at hente Wirtz, men de får konkurrence fra Bayern München om den unge stjerne. (Kilde: Sunday Mirror)
Yamal forbliver i Barcelona
Liverpool og Manchester City holder øje med kontraktsituationen for Barcelonas 17-årige stortalent Lamine Yamal, men meget tyder på, at han bliver hos den catalanske klub. (Kilde: Mundo Deportivo)
Gyokeres-agent vækker Arsenal-rygter
Agenten for Sportings angriber Viktor Gyokeres vil være til stede ved Arsenals Champions League-kamp mod Real Madrid, hvilket styrker rygterne om, at den 26-årige svensker kan være på vej til London. (Kilde: Football Transfers)
Byttehandel mellem Barcelona og Liverpool?
Barcelona overvejer en byttehandel, der vil sende den 26-årige uruguayanske midterforsvarer Ronald Araujo til Liverpool i bytte for den 28-årige colombianske kantspiller Luis Diaz. (Kilde: Relevo)
Storklubber jagter Mateta
Manchester United, Nottingham Forest, Juventus og Bayern München er alle interesserede i at hente Crystal Palaces 27-årige franske angriber Jean-Philippe Mateta til sommer. (Kilde: Teamtalk)