LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jeppe Syndergaard Jensen

Søndagens engelske rygter: Rodri, Grealish og Isak

Her får du denne uges sidste omgang rygter fra den engelske fodboldscene.

Rodris fremtid er uvis
Manchester City er bekymrede overfor muligheden for at miste den 29-årige spanske anfører, Rodri, da han endnu ikke har besluttet, om han vil forlænge sin kontrakt med Cityzens. Lige nu gælder den til 2027, men Real Madrid forsøger at hente den centrale midtbanespiller. (AS)

Everton og Jack Grealish i snak
Everton har ført yderligere forhandlinger om at hente den 29-årige engelske kantspiller, Jack Grealish, på en lejeaftale fra Manchester City, hvilket kan koste The Toffees 12 millioner pund. (The Times)

Newcastle vil ikke af med Isak denne sommer
Newcastle United har fortalt den svenske angriber Alexander Isak, at han ikke bliver solgt denne sommer og ikke får lov til at skifte til Liverpool, som har fået et tilbud på 110 millioner pund for den 25-årige afvist. (The Telegraph)

Chelsea vil købe Garnacho i Manchester United
Chelsea har intensiveret forhandlingerne med Manchester United om et køb af den 21-årige argentinske kantspiller, Alejandro Garnacho. (The Athletic)

Marc Guehi favorit i Liverpool
Liverpool er favoritter til at hente den engelske forsvarsspiller, Marc Guehi, hvis den 25-årige forlader Crystal Palace denne sommer. (The Telegraph)

Calvert-Lewin vil til Old Trafford
Den tidligere engelske angriber Dominic Calvert-Lewin, 28, har sagt sin repræsentant op og vil selv forhandle, da han håber at skifte til Manchester United efter at have forladt Everton ved slutningen af sidste sæson. (The Sun)

Brentford vil kapre Bournemouth-spiller
Brentford har haft indledende samtaler med Bournemouth om at hente den 23-årige kantspiller, Dango Ouattara, fra Burkina Faso. (Sky Sports)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder