LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Søndagens engelske rygter: Alexander-Arnold, Sterling og Branthwaite

Rygterne som sender Trent Alexander-Arnold til Real Madrid afkøles, Raheem Sterling er tilfreds i Arsenal, og så kunne Jarrad Branthwaite igen ligne en transfersaga til januar.

Den 26-årige engelske højreback Trent Alexander-Arnold har ikke fortalt sin klub Liverpool, at han har valgt at skifte til Real Madrid på en fri transfer til sommer, på trods af rygter som florerer i Spanien, om at det skulle være tilfældet. (Liverpool Echo)

Raheem Sterling vil ikke afbryde sit lejeophold i Arsenal fra Chelsea i januar. Det er på trods af, at den 30-årige engelske kantspiller ikke har fået en ligaoptræden fra start siden 19. oktober. (Athletic)

Everton har endnu ikke indledt en dialog med deres ombejlede 22-årige forsvarsspiller Jarrad Branthwaite. Den unge englænder er fortsat et emne i PL-storklubberne Liverpool, Manchester United og Manchester City. (Daily Mail)

Liverpool følger situationen omkring Fulhams 27-årige amerikanske venstreback Antonee Robinson, og det skulle være et muligt scenarie for dem at gå efter ham i januar-vinduet. (Football Insider)

Aston Villas fremadstormende 21-årige colombianske angrebstalent Jhon Duran kan måske forlade klubben til sommer, og Villa skulle i den forbindelse have udset sig Atalantas 25-årige italienske angrebsstjerne Mateo Retegui som afløser. (Caught Offside)
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder