Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Solgt for 1,2 milliarder kroner - nu skal han spille for barndomsklubben

Hans karriere er gået stejlt ned ad bakke efter det store skifte.

Philippe Coutinho skifter hjem til sin brasilianske barndomsklub Vasco da Gama.

Det oplyser transferjournalisten Fabrizio Romano.

Philippe Coutinho får ophævet sin kontrakt med Aston Villa og derfra er det kun smådetaljer der mangler, før Coutinho er tilbage der hvor fodboldkarrieren startede.

Den nu 32-årige kreatør blev for alvor kendt, da han efter et par sæsoner i italienske inter skiftede til Liverpool, der var på vej tilbage på den største scene.

Den vævre brasilianer repræsenterede Liverpool fordelt over seks sæsoner og viste sig frem som én af de bedste spillere i Premier League.

Det førte til et stort skifte til Barcelona, der betalte omkring 1,2 milliarder kroner samlet for Coutinho.

Han kunne dog ikke leve op til det store prisskilt i den spanske storklub, der sendte ham tilbage til England og til Aston Villa i 2022.

Heller ikke her blev det til succes, og nu står Coutinho til at få ophævet sin kontrakt, så han kan vende retur til klubben hvor det hele startede, nemlig Vasco da Gama.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER