Barcelona har fået langt bedre økonomiske muligheder for at sammensætte sin trup.
LaLiga har offentliggjort klubbernes nye lønlofter, og her er Barcelonas grænse steget fra 432 millioner euro i vinterens transfervindue til 582,769 millioner euro.
Det svarer til en fremgang på mere end 150 millioner euro. Det skriver Mundo Deportivo torsdag.
Lønloftet dækker ikke kun spillernes lønninger, men hele udgiften til den sportslige trup. Beregningen tager blandt andet højde for klubbens forventede indtægter, gæld, tidligere underskud og øvrige udgifter.
Barcelona er nu nummer to i Spanien, men der er fortsat et stort spring op til Real Madrid. Kongeklubbens grænse er hævet fra 761 til 832 millioner euro.
Atlético Madrid følger på tredjepladsen med 361 millioner euro, mens Sevilla har ligaens laveste loft på blot 20 millioner euro.
Barcelona kunne allerede handle efter 1:1-reglen denne sommer. Det betyder, at klubben kunne bruge én euro for hver euro, der blev skabt plads til gennem eksempelvis spillersalg. Det nye lønloft understreger nu den markante forbedring af klubbens økonomiske råderum.
Barcelona har gennemført historisk dyr sommer – men én forskel skiller sig ud
Barcelona har allerede udnyttet det forbedrede økonomiske råderum på transfermarkedet. Klubben gennemførte en historisk dyr sommer med syv nye spillere – men én detalje adskilte vinduet markant fra tidligere år.
48 millioner euro om året: Vinicius sprænger lønskalaen i Real Madrid!
Real Madrid har fortsat Spaniens klart største lønloft, og rivalen har også skruet op for betalingen til sine største profiler. Vinícius er rykket helt til tops efter en ny kontrakt med et voldsomt årligt beløb.
Deco åbner op om sommerens største Barcelona-emner
Barcelonas større råderum kommer efter en sommer med flere store beslutninger. Deco har siden forklaret tankerne bag en række markante afgange – og hvorfor klubben valgte én Premier League-profil frem for en anden.




























