LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Slagter United-nyindkøb: Han er ikke bedre end Maguire

Den tidligere Tottenham-træner Tim Sherwood er ikke synderligt begejstret for Manchester Uniteds nye hollandske forsvarsspiller, Matthijs de Ligt.

Manchester United skrev tirsdag kontrakt med forsvarsspillerne, Matthijs de Ligt og Noussair Mazraoui, der begge kom fra den tyske storklub Bayern München.

Den engelske storklub har længe jagtet forstærkninger til klubbens defensiv, og ser nu ud til at have fundet dem. 

Den 25-årige hollandske forsvarsspiller, Matthijs de Ligt, har foruden Bayern München tidligere spillet i storklubberne Ajax og Juventus, og har derfor masser af erfaring trods sin unge alder. 

Det er dog ikke alle, der er imponerede over Uniteds indkøb af den 25-årige hollænder. Den tidligere Tottenham-træner Tim Sherwood er ikke overbevist af Matthijs de Ligt, og sætter desuden spørgsmålstegn ved, om hollænderen overhovedet er bedre end Harry Maguire:

- Hvis jeg var United-fan, ville jeg ikke hoppe op og ned af begejstring. Da han var en yngre spiller, var han et stort talent, men det er gået ned ad bakke for ham. Han har brug for at finde en rytme igen.

- Ten Hag er nødt til at arbejde sammen med ham. For den slags penge ville man forvente, at han spillede, men der er ingen garanti, for Ten Hag har tidligere hentet dyre spillere til klubben, og de har siddet på bænken ved siden af ham.

- Er De Ligt bedre end Harry Maguire? Det er jeg ikke sikker på. Han er bestemt ikke bedre end Lisandro Martínez, siger Tim Sherwood ifølge Football365.

Erik ten Hag og Matthijs de Ligt har tidligere arbejdet sammen i Ajax fra 2017 til 2019 med stor succes, hvor det hollandske storhold blandt andet nåede hele vejen til Champions League-semifinalerne.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder