Jadon Sancho til Manchester United har været en af de længste transfersagaer i nyere tid. Skiftet har været et helt år undervejs, men ser nu endelig ud til at blive en realitet.
Sky Sports melder i den forbindelse, at United er nået til enighed med Borussia Dortmund om en handel, der ser Bundesliga-klubben modtage 633 millioner kroner for den 21-årige englænder.
Samme medie skriver desuden, at Sancho vil blive præsenteret som ny United-spiller, når han har overstået det obligatoriske lægetjek efter Englands EM-deltagelse.






























