LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa Conference League
Brøndby IF
Strasbourg
Daniel Hvalsø Carlsen

Skrækstatistik for Brøndby: Men én gang skal jo være den første

Franske hold har bestemt ikke været en livret for Brøndby IF, når den har stået på europæisk fodbold.

Lad os lige løbe Brøndbys møder med franske hold i europæisk fodbold hurtigt igennem:

 

  1. 1989: Slået ud af Mesterholdenes Turnering i 1. runde. 1-4 samlet mod Olympique Marseille.
  2. 1997: Slået ud af UEFA CUP i 1. runde. 3-7 samlet mod Lyon. 
  3. 2021: To møder med Lyon i Europa League's gruppespil. 1-6 samlet. 

Og her sluttet mareridtet for nu. 

Det er ikke for meget sagt, at Brøndby skal have vendt tendensen mod franske hold for at få en festlig torsdag aften, når Strasbourg kommer på besøg. 

Brøndby kan lukrere på straffespark

Strengt taget behøver Brøndby jo ikke vinde kampen i hverken ordinær eller forlænget spilletid. 

En omgang uafgjort og herefter sejr i straffesparkskonkurrence vil sikre en plads i det eftertragtede ligaspil i Conference League. Men der er naturligvis lang vej at gå. 

Mon ikke Frederik Birks tropper vil gå til værks med en kontrolleret offensiv foran eget publikum …

Med 0-0 i banken fra første opgør har procenterne i den grad rykket sig i Brøndbys favør. Det hører dog med til historien, at Patrick Pentz stod sit livs vel nok vildeste kamp i Strasbourg sidste torsdag. 

Alting har en ende, som Shu-Bi-Dua engang sang. Måske gælder det også for Brøndbys franske kompleks i europæisk fodbold. 

Alt udsolgt til Brøndby - Strasbourg: 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder