LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Tyskland: Bundesligaen
Wolfsburg
RB Leipzig
Oliver Otte Okstrøm

Skadesbekymring: Dansk Wolfsburg-profil ude af træningen

Allerede i den seneste kamp måtte Andreas Skov Olsen forlade banen efter bare én halvleg.

Den danske landsholdsspiller Andreas Skov Olsen ser ud til at være tvivlsom til Wolfsburgs næste kamp. Det skyldes, at offensivspilleren er blevet ramt af en skade.

Det skriver det tyske medie WAZ Online, som følger danskerens klub tæt.

Her fremhæves det, at den danske offensivspiller var fraværende fra træningen onsdag, og at det derfor kan betyde, at Wolfsburg må undvære ham i opgøret mod Leipzig.

Samtidig nævnes det, at han allerede i kampen mod Dortmund spillede med tape omkring knæet, inden han måtte udgå i pausen.

I stedet blev han erstattet af en anden af Wolfsburgs danskere, Adam Daghim, og den blot 19-årige spiller ligner også et bud på en erstatning i lørdagens kamp, lyder det.

Skov Olsen er i øvrigt ikke den eneste dansker, som er ude med problemer i Bundesliga-klubben. Det gælder også Joakim Mæhle, skriver føromtalte medie. 

Tidligere på sæsonen er Andreas Skov Olsen blevet rost for en flot scoring. Læs mere om det her.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder