Köhlerts fravær tvang Brøndbys nye cheftræner, Steve Cooper, til at rykke Marko Divkovic ned på venstre back, selvom han ellers havde startet kampen på højrekanten med frihed til at bevæge sig ind i banen og udnytte sit venstreben. Divkovic har tidligere spillet venstre back, men ændringen begrænser Coopers mulighed for kontinuitet i holdopstillingen.
Med Köhlert ude kan Cooper til gengæld overveje at starte både Noah Nartey og Nicolai Vallys. Nartey kom ind i derbyet mod FCK samtidig med Köhlerts skade og imponerede på den offensive midtbane, hvor han hurtigt viste sit potentiale.
Samtidig kan Filip Bundgaard rykke ud på højrekanten, hvor han ligesom Divkovic kan trække ind i banen og bruge venstrebenet – en rolle han tidligere har haft stor succes med i Randers.
Hvis Vallys er kampklar, vil det også give Cooper mulighed for at starte offensivspilleren på venstrekanten i stedet for Sho Fokuda. Fokuda har tydelige eksplosive kvaliteter, men mangler spilbarhed med holdkammeraterne og begrænsede engelskkundskaber, hvilket kan blive en udfordring mod rækkens tophold på udebane.
AGF og Brøndby tørner sammen søndag klokken 18:00.
Se her Brøndbys trup til opgøret:
1. Patrick Pentz