Live – Mest populære fodboldnyheder

Kasper Clausen

Scholes: Han er Uniteds værste transfer nogensinde

Manchester Uniteds tidligere stjerne Paul Scholes mener, at tidligere målmand er Uniteds værste indkøb.

49-årige Paul Scholes havde en stor tid, da han spillede for den engelske storklub Manchester United. 713 kampe og 153 mål for den engelske Premier League-klub blev det til for den engelske midtbanedirigent. Scholes fik debut for United i 1994, og gik på pension i 2013. Så englænderen har set mange spillere komme og gå på Old Trafford. Der er dog en, som englænderen mener, har været klart den dårligste signing, som klubben har lavet. Det udtaler han nu til The Overlap. – Jeg vender tilbage til målmændene. Det ville altid være svært at erstatte Peter Schmeichel, men jeg synes, at Mark Bosnich var en god keeper i Aston Villa. – Så kom han til United. Han var så uprofessionel. Ærligt, det var latterligt. Til skydetræning var det normalt, at man havde 15, 20 skud, men han var smadret efter tre. – Jeg indså det aldrig, men han kunne ikke sparke til en fodbold. Jeg har aldrig set noget lignende. Vi spillede mod Everton i første runde, og ingen af os indså det, men han kunne ikke sparke bolden op til midterlinjen. – Der var ingen vind, det var en perfekt dag. Han sparkede bare ned i jorden hver gang. Det var så skuffende, siger han til The Overlap. Australske Mark Bosnich nåede kun halvandet år i Manchester United, inden han forlod Old Trafford til fordel for Chelsea.  

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart