Saudiarabisk klub vil teste Real Madrid med stort bud
Tidligere på denne sommer har der været en masse spekulationer omkring Vinicius Junior, som Real Madrid gerne ville forlænge kontrakten med, da den udløber i sommeren 2027.
Samtidig var der også nogle spekulationer om, at klubber fra Saudi Arabien var meget interesseret i den brasilianske stjerne, men stille og roligt begyndte de ting at gå i sig selv igen.
Real Madrid fik dog ikke forlænget kontrakten med ham, og nu begynder interessen fra Saudi Arabien også at røre på sig igen, skriver Defensa Central.
Ifølge mediet skulle en unavngiven klub fra Saudi Arabien være klar til at byde i omegnen af 970 mio. kroner for at teste, hvor langt den spanske storklub vil gå for at beholde Vinicius Junior.
Brasilianeren startede på bænken i Real Madrids seneste ligakamp, og det skulle være med til at give dem mere tro på, at han kan købes denne sommer.