Saudi-klub byder stort på Real Madrid-profil
Den spanske storklub har angiveligt modtaget et stort bud fra en klub i Saudi Arabien.
Brahim Diaz var for alvor i fokus tidligere på ugen, da det var ham, der stod for Real Madrids sejrsmål, da de vandt med 2-1 hjemme over Atletico Madrid i den første ottendedelsfinale i Champions League.
Den 25-årige spanier har haft en lidt blandet sæson for Real Madrid, hvor han har været med fra start i nogle kampe, og er startet på bænken i nogen, men han har fået spilletid i de fleste kampe i sæsonen.
Nu skriver det spanske medie Fichajes, at der er bud efter den spanske spiller. Det er en unavngiven klub fra Saudi Arabien, der har kastet sin interesse på Diaz.
Mediet beretter, at buddet er helt oppe på 600 mio. kroner fra den saudiarabiske klub, og der er ikke nogle meldinger om, hvordan Real Madrid stiller sig i forhold til det bud.