Live – Mest populære fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Sandhedens time for Brøndby: Bliver han manden til 100 millioner?

Brøndby tager imod Viborg i sæsonens første hjemmekamp.

Olti, Olti.

Dem, der husker alti alti-manden, der alti(d) kørte for stærkt på fynske motorveje har nok haft det lidt sjovt over ugens store transfer i den danske Superliga.

Og der står skam Olti på trøjen med nummer 7 på ryggen, som Hyseni overtager fra Nicolai Vallys.

Olti Hyseni er nemlig ny mand i Brøndby IF. Endda til ret så lav pris (vist kun omkring 20 millioner kroner) i forhold til spillerens alder (lige fyldt 19 år) og store potentiale.

Hyseni lavede to assists i runde 1 for Sønderjyske mod FC Midtjylland, og så havde Brøndbys fodbolddirektør Julius Ohnesorge angiveligt set mere end rigeligt.

Køb, køb, køb.

Træner Thomas Nørgaard har helt sikkert også givet Hyseni sine bedste anbefalinger med på vejen.

Kommende salg til 100 millioner?

Nu må vi se, om den stejle præstationskurve kan fortsættes i gult og blåt.

Sker det, kan Hyseni meget vel ende som det salg på 100 millioner kroner, som Brøndby har tørstet efter i flere år efterhånden.

Først gælder det dagens hjemmekamp mod Viborg FF.

Det er også første betydende hjemmekamp for Thomas Nørgaard som cheftræner i Brøndby, hvor han gjorde sig som ungdomsspiller under navnet Thomas Jensen.

Olti Hyseni har haft nogle dage til at vænne sig til sin nye tilværelse på Københavns vestegn.

Det er absolut en mulighed, at Nørgaard smider Olti direkte i startopstillingen, hvor han så kan tage tyren ved hornene fra første færd foran et tætpakket Brøndby Stadion.

Viborg er naturligvis også klar til kamp:

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder