Arsenal startede sæsonen flot ud med en 2-0 sejr hjemme mod ulvene fra Wolves, hvor især Saka virkeligt brillerede med et mål og en assist.
Kampen blev dog lidt mere mindeværdig for særligt en Arsenal Spiller, franskmanden William Saliba slog nemlig en ret så flot rekord.
Saliba blev i forbindelse med endnu en sejr den Arsenal Spiller der hurtigst har vundet 50 Premier League kampe. Det skulle han kun bruge 66 kampe til at gøre og endda med 30 Clean sheets undervejs. Det siger altså noget om den glimrende form Arsenal har været i siden franskmandens ankomst.
Den forhenværende rekordholder var spanieren Nacho Monreal, der gjorde det på 70 kampe, en liste hvor træner Arteta også ligger på en delt 10. plads med 77 kampe.