Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Salahs agent varsler snarlig afklaring

Mohamed Salahs agent antyder, at der snart kan komme en afklaring på egypterens fremtid. Al-Hilal, klubber fra MLS og tre tyrkiske storklubber er blevet nævnt som mulige destinationer.

Mohamed Salahs agent antyder, at der snart kan komme en afklaring på egypterens fremtid efter afskeden med Liverpool.

Salah forlod tidligere på sommeren Anfield efter ni år i klubben, da parterne blev enige om at ophæve kontrakten et år før tid. Dermed kunne den 34-årige offensivspiller skifte på en fri transfer.

Siden har der været omfattende spekulationer om hans næste klub.

Al-Hilal er blevet nævnt som favorit til at hente Salah, mens der også har været interesse fra MLS samt de tyrkiske storklubber Galatasaray, Fenerbahce og Besiktas.

Nu antyder agenten Ramy Abbas Issa, at en beslutning kan være tæt på.

“Vi ved stadig ikke, hvor Mohamed skal spille i næste sæson, men det kan vi måske vide meget snart,” skriver han på sociale medier.

Agenten understreger samtidig, at Salahs lejr ikke fører samtaler med klubber, som spilleren ikke ønsker at repræsentere.

“Det er ikke vores stil at have diskussioner med klubber, som Mohamed ikke vil spille for, bare for at skabe støj.”

Salah nåede 442 kampe for Liverpool og tog en følelsesladet afsked med klubbens tilhængere efter sin sidste optræden på Anfield.

Han var blandt klubbens største profiler gennem næsten et årti og var med til at vinde både Premier League og Champions League.

Salah deltog senest ved VM, hvor Egypten nåede ottendedelsfinalen.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder