LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Rúben Amorim overrasker: Jeg elsker denne Manchester United-spiller

Den nye portugisiske Manchester United-cheftræner, Rúben Amorim, har været ude og fortælle, at han er meget begejstret for Mason Mount.

Den 25-årige englænder Mason Mount har siden skiftet til Manchester United fra Chelsea tilbage i sommeren 2023 haft det svært.

Mason Mount har blandt andet døjet med en del skader, og derfor er det foreløbigt blot blevet til 26 kampe i Manchester United-trøjen.

Den engelske midtbanespiller stod heller ikke først på holdkortet under Erik ten Hag, og derfor kan det vise sig at blive særligt positivt for Mason Mount, at Manchester United har fået en ny cheftræner i skikkelse af Rúben Amorim.

For Rúben Amorim er tilsyneladende helt vild med den 25-årige englænder. Det fortæller han til klubbens hjemmeside, hvor han også nævner, at Mason Mount passer perfekt ind i det nye Manchester United-system:

- Mason Mount… Jeg er nødt til at fortælle, at jeg elsker den spiller. Man kan se i hans øjne, at han vil det her så meget. Og det er det vigtigste for mig.

- Jeg ved, at han led af skader, og at han ikke spillede meget. Men nu forsøger han at holde sig i form, og vi håber, at han kan fortsætte med at være i form, for at vise alt det talent, han har vist, for eksempel i Chelsea.

- Han har spillet i dette system tidligere, så det er perfekt for ham. Jeg har to positioner til Mason Mount, så han burde være meget glad, siger Rúben Amorim til Manchester Uniteds hjemmeside.

Rúben Amorim får søndag sin debut som cheftræner for Manchester United, når klubben møder Ipswich Town på udebane i Premier League.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder